Fårene græsser vores marker, de bliver klippet 2 gange om året i februar og september og på disse tidspunkter er der travlt, med at sortere ulden og gøre den klar til spinding.
Vi har valgt norsk spælsau, finuld og gotlændere, fordi de selvfølgelig har uldfibre som giver et blødt og stærkt garn til mange formål, men også fordi de nordiske pelsfår har nogle helt særlig gode egenskaber, som betyder meget for pasningen og deres evne til at trives i vores klima. De har en kort hale i modsætning til andre fåre typer. Det gør, at deres hale ikke behøver at blive kuperet for at undgå at for meget skidt sætter sig fast omkring endetarmen. De har det fint med dårligt vejr. Ofte finder jeg dem ude på marken i regn og blæst, selv om de kan gå ind og ud som de selv vil.
Læs mere på racernes avlsforening hvis du vil vide mere:
Spælsau kommer oprindeligt fra Norge og de stammer fra flokke som levede i frihed i de norske bjerge og ved kysterne helt frem til vore dage. De er ikke forædlede som de mest almindelige kødracer og har deres stærke instinkter i behold. De følger flokken, læmmer let og tager sig godt af deres lam. De udnytter foderet godt og har en stærk psyke. Vores får er alle meget tillidsfulde og vi hygger hver eneste dag med at røre og klø. De findes i flere farver som varierer i nuancerne hvid, sort, grå og gyldne toner. Deres hår kan blive op til 30 cm lange med et flot krøl.
Finuld kommer oprindeligt fra Finland. De har en kortere pels end spælsau og mere blød. Lige som spælsau er finuld et nordisk korthale får, som har levet i skandinavien så længe der har levet mennekser her. De findes i de samme farver som spælsau.
Gotlandsk pelsfår har vi planer om at anskaffe for at få en allround pelstype til garn som både er rigtig dejligt blødt og samtidig langfibret og stærkt, så det giver et garn, man kan strikke og væve med. Gotlændere står ikke tilbage i deres egenskaber som rigtig gode moderfår og ikke mindst smager kødet fra alle 3 racer rigtig lækkert. Smagen kan godt gøre det op for de par kilo, der ikke ligger på en slagte krop, sammenlignet med de mere kødfulde racer. De nordiske korthale får lægger deres fedt depoter omkring organerne i stedet for i kødet. Det giver en mild smag til et fedtfattigt måltid.